Nyhedsbrev fra GF Kongsmark Strandhuse – december 2022

Nyhedsbrev GF Kongsmark Strandhuse.
December 2022.
Hej grundejere.
Siden afholdelsen af vores generalforsamling i juni måned 2022 er der kun ganske lidt at fortælle.
Vej vedligeholdelsen er som altid en opgave der har opmærksomhed og som der løbende følges op på. Det gøres med økonomisk ansvarlighed og klare aftaler med vores vejmand Leif Poulsen.
Hvis der er grundejere der mener der mangler sten på sidevej, udjævning af sten m.m. skal i henvende jer til formanden. Sortspættevej er som i ved en lidt speciel vej. Belastet af vore egne grundejere, men ikke mindst af nabo foreningen, som dog betaler pr. grundejer til vedligeholdelsen. Derfor aftales alt vedligehold af Sortspættevej med GF Kongsmark Park.
På sidste generalforsamling blev foreningskontingentet forhøjet væsentligt. Det betyder at vi nu har en kassebeholdning før vi går ind i nyt regnskabsår. Dette gør det muligt at forårs vedligeholde veje og hvis nødvendigt stier. Ligeledes skal der som en nødvendig vedligeholdelse udskiftes en del af trappen der går fra Kongsmarkvej ned til stranden. Glæd jer til foråret.

Da der løbende kommer nye grundejere til, VELKOMMEN til jer, gentager vi nogle få oplysninger :
Vi er 67 huse i foreningen. På kortet nedenfor ses vores område. Sortspættevej er en Privat Fællesvej som er tinglyst vores forening og betyder vi har vejret og vedligeholdspligt. Naboforening der også bruger vores vej har dog tinglyst vejret og vedligeholdspligt og deltager økonomisk i forhold til deres antal huse.
Vores stikveje vedligeholdes med belægning af foreningens kontingent, MEN grundejeren klarer selv rabatten.
Belægning på stier og vedligehold af strandtrappe fra Kongsmarkvej betales ligeledes fra foreningskontingent. Grundejere ud til stier har pligt til at slå græs/ukrudt på HELE STIENS BREDDE og holde egen hæk/træbevoksning tilbage til EGET SKEL.

Husk, der er mange flere oplysninger på vores hjemmeside. www.Kongsmark-Strandhuse <www.Kongsmark-Strandhuse> .

Vi har ingen informationer om indbrud eller andre kedelige hændelser i vores områder, og kan opfordre til at alle holder øje med nabohusene her hen over julen, så vi holder den gode statistik.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår.
Mvh Formand GF Kongsmark Strandhuse, Carsten Pihl-Larsen. Ringduevej 2, 4200 Slagelse. 20441660. cbpihl@larsen.dk <mailto:cbpihl@larsen.dk>

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev fra GF Kongsmark Strandhuse – december 2022

Touren kommer til Kongsmark Strand 2. juli – Vigtig information

Til grundejerne i Kongsmark Strandhuse.

Der forestår en længe ventet begivenhed i form af cykelløbet Tour de France, som kommer forbi den 2. juli på Kongsmarkvej.
Der er flere henvendelser om hvordan det vil påvirke os bl.a. med trafik, parkering og mulighed for art se løbet passere.
Derfor har vi bedt Slagelse Kommune om at besvare nedenstående spørgsmål.
Udover denne mail og senere en eventuel mail i e-boks fra Kommunen er det op til jer selv at opdatere jer via Slagelse
Kommunes Tour side som løbende opdateres. Bl.a. om hvornår vejene lukkes og åbnes igen.
Carsten Pihl-larsen, Ringduevej 2, 4200 Slagelse.
20441660
cbpihl@larsen.dk <mailto:cbpihl@larsen.dk>

Tak for din mail – jeg har svaret nedenfor – og bruger dine spørgsmål til at udarbejde en ”ofte stillede spørgsmål”, så andre kan få glæde af svarene.
Mange tak for din tid og for at være med til at udbrede disse informationer. Vi har også et E-boks brev på trapperne til alle grundejere langs hele ruten!

Venlig hilsen

Puk Kirkeskov Hvistendal

Programleder, Tour de France 2. juli 2022

Tværgående Udvikling

<www.slagelse.dk/>
Stab for Ledelse Udvikling og HR
Stab for Ledelse Udvikling og HR
Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse
<www.facebook.com/SlagelseKommune> <www.linkedin.com/company/slagelse-kommune>

Direkte telefon :
29 12 42 03
Mobiltelefon :
29 12 42 03

EAN :
5798007387167

Slagelse Kommunes behandling af persondata <www.slagelse.dk/kommunen/om-slagelsedk/om-slagelsedk/databeskyttels e/kommunens-behandling-af-dine-data>
<www.slagelse.dk/borger/kultur-natur-og-fritid/idraet-og-talent/tour -de-france-2022>

Fra: Carsten Pihl-Larsen <cbpihl@larsen.dk <mailto:cbpihl@larsen.dk> > Til: Puk Kirkeskov Hvistendal <pukhv@slagelse.dk <mailto:pukhv@slagelse.dk> > Emne: Cykelløb på Kongsmarkvej.

Hej Puk m.fl.
Som formand i GF Kongsmark Strandhuse henvender mig til dig i forbindelse med det forestående cykelløb i vores område.
Der er ved at sprede sig en del usikkerhed og bekymring i vores sommerhusområde vedr. det kommende cykelløb,
men tag ikke fejl der er bestemt også mange der har store forventninger og glæder sig rigtig meget til den gule fest.

Bekymringerne opstår grundet forskellige oplysninger/informationer om bl.a. udlejning af områder til parkering og aktiviteter
på rabatten på Kongsmarkvej grænsende til vore grundejeres matrikler.
I Grundejerforeningen Kongsmark Strandhuse eller som grundejer er vi på intet tidspunkt blevet kontaktet af Slagelse kommune vedr.
disse forhold der kan og vil berøre vore grundejere. Det bør ikke være noget man selv skal opsnappe tilfældigt eller overraskes af på dagen.

Som vist nedenfor grænser vores grundejerforening op til Slagelses græsrabat på Kongsmarkvej, over en strækning på 300 meter
og ikke at forglemme frivilligt bliver vedligeholdt af grundejerne.
Sortspættevej i midten og et stisystem 150 meter nord for og et stisystem 150 meter syd for denne er adgangsvejen til Kongsmarkvej for langt over
200 sommerhusejere fra 4 foreninger. Det kan meget vel ske at hvis bare 100 huse med nogle gæster stiller op, så kommer tilskuertallet på denne strækning
op på 5-600. Dette kun fra sommerhusene.

Det er så nu, at vi i tide skal sørge for at alle vore grundejere bliver informeret om hvad der er planlagt og hvad de kan forvente af muligheder for at deltage.
Det er vigtigt for alle parten at vi HURTIGT får nogle klare svar på vore spørgsmål.
Ser frem at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Formand for GF Kongsmark Strandhuse.

Hvad er planen og reglerne for de 300 meter foran vores grundejerforening :

1. Er der udlejet stadepladser eller aktivitetspladser ? Hvor er disse pladser placeret ? Oversigtkort ? Sidste tilmelding er jo udløbet, eller ? – Ja, der er udlejet til en pavillion til en handikappet borger og til en honningsælger. Vi ligger løbende aktiviteter i det offentlige ind i det interaktive kort, som findes via letourcph.dk 2. Lejes der ud til Autocampere eller bilparkering på disse 300 meter ? I så fald hvornår sker parkeringen ? ja – der er sat 8 pladser til salg, hvoraf 6 er solgt (5 til en grundejer i Kongsmark). Disse skal ankomme senest fredag 1. juli kl 20 og skal være væk igen senest søndag kl 10. Der er ingen bilparkering langs hele ruten 3. Må der overnattes i telt på rabatten før løbsdagen ? Nej 4. Må man opstille havepavillon eller solparasol på løbsdagen ? Nej – ikke så tæt på ruten uden tilladelse. 5. Må grundejeren afmærke et rabatstykke ud for sin havedør, til eget brug på dagen ? Nej – ingen må reservere offentlige arealer. 6. Bliver der opstiller nogen form for afspærring mellem Kongsmarkvej og rabatten ? nej 7. Hvem forestiller i jer skal være ”politi” så jeres regler overholdes og der undgås uheldige sammenstød ? Hvem kan vi henvende os til på dagen ? Vi har mere end 300 frivillige langs ruten på dagen. Så udover at alle er med til at skabe den positive stemning og en acceptabel adfærd, så er det de Tour Officials, der er langs ruten sammen med Dansk og Fransk politi, som står for at hjælpe til. I skal henvende jer til de Tour officials, som kommer til at bemande alle veje, der kører ud til ruten. 8. Oprydning af området ? Det er de frivillige delvist med til i samarbejde med kommunen og Tour de France. Forventer også at grundejerforeningerne hjælper til, da dette er en opgave, som går langt udover det sædvanlige og alle forhåbentlig bidrager. Vi opsætter ekstra affalds containere langs ruten.

De bedste sommerhilsner
Bestyrelsen





Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Touren kommer til Kongsmark Strand 2. juli – Vigtig information

Nyhedsbrev fra bestyrelsen, december 2021

Vi har her sidst på året endelig fået repareret Sortspættevej og lagt nye skærver på. Belægningen skulle gerne styrke vejen og tage noget af støvet til sommer.
Desværre lykkedes det ikke at blive enige med Kongsmark Park om en OB-belægning i denne omgang. Bestyrelsen er fortsat enige om at dette ville være den bedste løsning og den billigste i længden og håber vi kan tage det op igen ud i fremtiden.

Der har åbenbart været lidt forvirring omkring frist for betaling af kontingentet til foreningen, og vi vil derfor præcisere at fristen for indbetaling hvert år er 1. september, hvilket vi vil opfordre til bliver overholdt. Der er hårdt brug for dem allerede tidligere på året. Alene en gang belægning af Sortspættevej har kostet vores forening 57 % af de kontingenter vi får ind på et år. Resten har vi så til 6 stikveje, 2 stier, trappe til stranden, forsikring m.m.

Af hensyn til nye grundejere i vores forening, vil vi her lige oplyse at der er 67 huse i foreningen. På kortet nedenfor ses vores område. Sortspættevej er en Privat Fællesvej som er tinglyst vores forening, hvilket betyder vi har vejret og vedligeholdspligt. Naboforening der også bruger vores vej har dog tinglyst brugsret og vedligeholdspligt og deltager økonomisk i forhold til deres antal huse.
Vore stikveje vedligeholdes med belægning af foreningen kontingent og grundejeren klarer selv rabatten.
Belægning på stier og vedligehold af strandtrappe tages ligeledes fra foreningskontingent. Grundejere ud til stier har pligt til at slå græs/ukrudt på HELE stiens bredde og holde egen hæk/træbevoksning tilbage til eget skel.

Husk der ligger flere oplysninger på vores hjemmeside.

Vi har ingen informationer om indbrud eller andre kedelige hændelser i vores områder, og kan opfordre til at alle holder øje med nabohusene her hen over julen, så vi holder den gode statistik.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Bestyrelsen
Kongsmark Strandhuse.
www.kongsmark-strandhuse.dk/

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev fra bestyrelsen, december 2021

Nyhedsbrev 4-2021 fra Fritidshusejernes Landsforening

Til alle sommerhusejere i Kongsmark Strand

Vi får 4 gange om året nyhedsbreve fra Fritidshusejernes Landsforening, disse vil vi gerne dele med jer alle. I kan også selv gå ind på deres hjemmeside:

www.mitfritidshus.dk/information/

og læse mere.

Venlig hilsen

Klaus Dilling Munk
Kasserer

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev 4-2021 fra Fritidshusejernes Landsforening

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2021

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2021
Nu er det igen tid for generalforsamling i Grundejerforeningen Kongsmark Strandhuse. Lørdag den 19. juni kl: 11.00 Kelstrup forsamlingshus, Bildsøvej 100, Kelstrup, 4200 Slagelse

1. Valg af dirigent
2. Beretning fra bestyrelsen
3. Godkendelse af regnskab (vedlagt)
4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingent * Fastsættelse af kontingent – bestyrelsen forslår uændret kontingent
5. Forslag fra medlemmerne. * Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage generalforsamlingen
6. Valg til bestyrelse: * Anne Grethe Hansen, modtager ikke genvalg * Carsten Pihl-Larsen, modtager genvalg * Søren Thage, modtager genvalg
7. Valg af bestyrelsessuppleant
8. Valg af 1 revisor *
9. Valg af 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt.

Af hensyn til planlægningen og smørrebrød, vil der være bindende tilmelding med oplysning om antal (max 2 per husstand) senest mandag, den 14. juni til formand Carsten Pihl-Larsen cbpihl@larsen.dk<mailto:cbpihl@larsen.dk> telefon 20441660

Da det er et lukket arrangement, er der ikke krav om Coronapas, men det vil være fint hvis du enten er vaccineret eller er blevet testet, på samme måde som man normalt kræver ved Coronapas – bare for en sikkerheds skyld.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2021

Opkrævning af KONTINGENT FOR 2021/2022

Til Grundejerne i “Grundejerforeningen Kongsmark Strandhuse”
Opkrævning af KONTINGENT FOR 2021/2022

Kontingentet for 2021/2022 er kr. 450,00.

Da vi endnu ikke har afholdt generalforsamling er kontingentet uændret for næste periode 1. april 2021 til 31. marts 2022

Du bedes indbetale beløbet på konto nr. 9570 11906702.

Husk at anføre tydelig sommerhusadresse på indbetalingen.

Bestyrelsen har besluttet at indbetaling skal ske direkte vil vores konto, på grund af de høje omkostninger med girokort

Venlig hilsen

Anne Grethe Hansen, kasserer
agphansen@gmail.com – 27 60 11 74

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Opkrævning af KONTINGENT FOR 2021/2022

nyt fra Fibia

Hej Grundejere.
Alle projekterne er i mål, så der kommer snart fibernet til hele jeres område.
Man starter op ved Næsby Strand/ Kelstrup, da det er der hvor vi har forsyningen, vi skal ha med videre. Gravningen starter op her i august og september 2020.
Der bliver gravet og opkoblings-zoner af 110-540 adresser af gangen.
Hvis tilmeldte vil se deres egen tidsplan, skal de oprette sig på mitfibia.dk med deres kundenummer og selvvalgt mail. Så kan du se planen for gravningen og kundens eget stik mm.
Vi forventer at de første kunder er opkoblet og færdigtilkoblet til foråret 2021. Men der kommer besked til alle, der har bestilt, når vi kommer tættere på og skal ind og sætte installation op.
Projekter I jeres områder er opdelt i disse 3 projekter, men giver fibernet fra Næsby Strand/ Kelstrup helt op til Drøsselbjerg strand.
www.fibia.dk/privat/subsites/fiberbyer/naesbystrand/ 
www.fibia.dk/privat/subsites/fiberbyer/kongsmark/ 
www.fibia.dk/privat/subsites/fiberbyer/stillingestrand/ 
Del gerne det gode budskab. Fibia Hovedgaden 36 4520 Svinninge www.fibia.dk 

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til nyt fra Fibia

Nyhedsbrev august 2020

NYHEDSBREV AUGUST 2020

Kære medlemmer af vores forening. Her et nyhedsbrev lige før vores generalforsamling den 6.september
Bestyrelsen har trods Covid 19 forsøgt at arbejde på nogle af de opgaver vi er pålagt. Her lidt opdatering:
Carl Christian er færdig med renovering af vores trappe til stranden.
Vi har denne dejlige sommer, haft henvendelser omkring parkering på andres grunde samt lidt larm. Husk nu at vise hensyn til dine naboer og tal med dem hvis der holdes fest eller der kommer mange gæster.

FIBIA: Fibernettet kommer til Kongsmark.
Vores grundejerforening startede i april 2019 med at kontakte Fibia om muligheden for fibernet til området.
Lige siden har vores forening været ”ildsjæl” for dette projekt, som endte med at omfatte 1520 sommerhuse i Kongsmark området.
I juli måned 2020 kunne vi så glæde os over at vores anstrengelser har båret frugt.
I alt har 561 huse tilmeldt sig. I vores lille forening har 38 huse ud af 67 huse takket ja. ( = 57% ).
Ifølge Fibia starter gravearbejdet i august/september 2020. Gravearbejdet starter i Næsby Strand / Kelstrup, hvor der er forsyning der skal føres frem til os.
Der er p.t. ingen tidsplan for hvornår de når frem til vores område. Når der foreligger tidsplan vedr. vore veje vil vi videresende den.

VEJE: Vores mest udgift tunge opgave har igennem årene været vejene! Her har vi især kæmpet med støv, hastighed og støj på Sortspættevej.
Da vi ikke er den eneste GF forening der kæmper med disse problemer, har vi kontaktet Fritidshusenes Landsforening som vi er medlem af. Svaret er, at der ikke er brugbare forslag derfra.
Derfor har vi forsøgt at gå andre veje.
7. juli 2020 havde vi vejsyn med Slagelse Kommune med en række spørgsmål omkring hvad vi må/kan i forhold til samtlige brugere af vejen, herunder miljøved belægninger. Vi afventer stadigvæk svar fra kommunen. Håber at vi har nyt til generalforsamlingen. Vi trykker på.
På sidste generalforsamling blev det vedtaget at vedligeholde mindst muligt for at oparbejde kassebeholdningen til brug for en bedre og mere langsigtet løsning.
Sortspættevej er indgang til i alt 152 huse, de 67 i vores forening. Slid på vejen er derfor forholdsvis større fra naboforeningen. Det skal nævnes at de betaler udgifterne til vedligehold af belægning i forhold til antal huse. Dog står vi alene medudgift til støvdæmpning der sprøjtes på vejen engang imellem.
Lidt omkring udgifter og tilbud. Vi har de sidste 4 år brugt i alt kr. 75.000 og fået kr. 12.000 retur fra naboforening, altså 63.000 kr. hvor de 38.000 kr. er på stikveje og 25.000 kr. er på Sortspættevej.
Indhentet tilbud og undersøgelse af alternative muligheder.

KNUST ASFALT. Det anbefaler kommunen ikke og vores naboforening har fjernet deres knuste asfalt igen da det ikke er acceptabelt miljømæssigt. Områder kan blive registreret som forurenet.

ASFALTTERING. Tilbud på dette: 1300m2, 349.000kr
COMBI ASFALT. En miljøvenlig asfalt fremstillet ved genbrug af bl.a. tagpap med en levetid opgivet til 15-20 år på vores vej. Tilbud på dette: 8 cm, 1300m2, 173.000kr.
OB BELÆGNING. Dette er en flydende bitumen som dækkes af granit skærver og som trafikken langsomt kører/pakker sammen. Efter 1-2 år tror man det er asfalt, støv og støj er væk. Der er minimal vedligehold i op til 10 – 15 år. Vi har været på Enø for med selvsyn at se disse veje og ud over at løse problemerne ser vejene virkelig pæne og tiltalende ud. Ikke mindst er hele området op til vejene rent og ikke beskidt som vores. Tilbud på dette er: 1300m2, 112.000kr.

GRANIT SKÆRVER. Det er tydeligt at vi må stoppe med de ”rulle”sten vi har brugt indtil dato. Vi ser tydeligt at de ruller væk og selv om der bruges tid og penge på at de skrabes tilbage så er de hurtigt væk igen. Vores naboforening har samme oplevelse og prøver nu granitskærver som bider sig bedre fast.
Granitskærver, men dog et nummer større og lidt tykkere lag er endnu en mulighed. Tilbud på dette: 30 tons, udlagt 27.000 kr.

VEJBUMP. Vi har tidligere søgt om opstilling af vejbump og anbefalet 30km skilte for at få nedsat hastigheden og dermed støvgenen. Det er stadigvæk en mulighed men som vi mener skal afvente en forbedret vejbelægning. Pris iflg. tilbud brugt i ansøgning : 40.000 kr.

Vi håber på en velbesøgt generalforsamling.

Med Venlig Hilsen
Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Nyhedsbrev august 2020

Indkaldelse til Generalforsamling 6. sep. 2020

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2020

Nu er det igen tid for generalforsamling i Grundejerforeningen Kongsmark Strandhuse.
Søndag den 6. september kl: 11.00
Kelstrup forsamlingshus, Bildsøvej 100, Kelstrup, 4200 Slagelse

1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen, herunder orientering om Fibia og vejsituation. 3. Godkendelse af regnskab (vedlagt) 4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingent
a. Fastsættelse af kontingent – bestyrelsen forslår uændret kontingent
5. Forslag fra medlemmerne.
a. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage generalforsamlingen
6. Valg til bestyrelse:
a. Carl Christian Christensen, modtager ikke genvalg b. Colette Josiassen, modtager ikke genvalg
7. Valg af bestyrelsessuppleant 8. Valg af 1 revisor 9. Valg af 1 revisorsuppleant 10. Eventuelt.

Af hensyn til planlægningen og smørrebrød, vil der være bindende tilmelding med oplysning om antal (max 2 per husstand) senest mandag, den 31. august til Carl Christian Christensen oldscc@gmail.com eller telefon 31404018

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Indkaldelse til Generalforsamling 6. sep. 2020

Generalforsamling 2020 udsat til 6. Sep. 2020

GENERALFORSAMLINGEN ER UDSAT

BESTYRELSEN HAR BESLUTTET AT VI UDSKYDER VORES GENERALFORSAMLING TIL DEN 6. SEPTEMBER 2020.
BESLUTNINGEN ER TAGET MED HENVISNING TIL VORES NUVÆRENDE SITUATION MED CORONA.
DAGSORDEN OG REGNSKAB UDSENDES SAMMEN MED EN NY INDKALDDELSE.

Bestyrelsen, 17. april 2020

Udgivet i Nyt fra bestyrelsen | Kommentarer lukket til Generalforsamling 2020 udsat til 6. Sep. 2020