Nyhedsbrev fra GF Kongsmark Strandhuse – december 2022

Nyhedsbrev GF Kongsmark Strandhuse.
December 2022.
Hej grundejere.
Siden afholdelsen af vores generalforsamling i juni måned 2022 er der kun ganske lidt at fortælle.
Vej vedligeholdelsen er som altid en opgave der har opmærksomhed og som der løbende følges op på. Det gøres med økonomisk ansvarlighed og klare aftaler med vores vejmand Leif Poulsen.
Hvis der er grundejere der mener der mangler sten på sidevej, udjævning af sten m.m. skal i henvende jer til formanden. Sortspættevej er som i ved en lidt speciel vej. Belastet af vore egne grundejere, men ikke mindst af nabo foreningen, som dog betaler pr. grundejer til vedligeholdelsen. Derfor aftales alt vedligehold af Sortspættevej med GF Kongsmark Park.
På sidste generalforsamling blev foreningskontingentet forhøjet væsentligt. Det betyder at vi nu har en kassebeholdning før vi går ind i nyt regnskabsår. Dette gør det muligt at forårs vedligeholde veje og hvis nødvendigt stier. Ligeledes skal der som en nødvendig vedligeholdelse udskiftes en del af trappen der går fra Kongsmarkvej ned til stranden. Glæd jer til foråret.

Da der løbende kommer nye grundejere til, VELKOMMEN til jer, gentager vi nogle få oplysninger :
Vi er 67 huse i foreningen. På kortet nedenfor ses vores område. Sortspættevej er en Privat Fællesvej som er tinglyst vores forening og betyder vi har vejret og vedligeholdspligt. Naboforening der også bruger vores vej har dog tinglyst vejret og vedligeholdspligt og deltager økonomisk i forhold til deres antal huse.
Vores stikveje vedligeholdes med belægning af foreningens kontingent, MEN grundejeren klarer selv rabatten.
Belægning på stier og vedligehold af strandtrappe fra Kongsmarkvej betales ligeledes fra foreningskontingent. Grundejere ud til stier har pligt til at slå græs/ukrudt på HELE STIENS BREDDE og holde egen hæk/træbevoksning tilbage til EGET SKEL.

Husk, der er mange flere oplysninger på vores hjemmeside. www.Kongsmark-Strandhuse <www.Kongsmark-Strandhuse> .

Vi har ingen informationer om indbrud eller andre kedelige hændelser i vores områder, og kan opfordre til at alle holder øje med nabohusene her hen over julen, så vi holder den gode statistik.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår.
Mvh Formand GF Kongsmark Strandhuse, Carsten Pihl-Larsen. Ringduevej 2, 4200 Slagelse. 20441660. cbpihl@larsen.dk <mailto:cbpihl@larsen.dk>

Dette indlæg blev udgivet i Nyt fra bestyrelsen. Bogmærk permalinket.