Kære medlemmer af Grundejerforeningen Kongsmark Strandhuse
Bestyrelsen har på baggrund af sidste års generalforsamling arbejdet på en løsning for at kunne nedbringe hastigheden på Sortspættevej bl.a. for at mindske støvgenerne for ejendommene i grundejerforeningens område.
Vi har et forslag om etablering af to bump med helleanlæg på Sortspættevej ud for Træløbervej 2/Tornskadevej 1 samt ud for Sortspættevej 11/Ringduevej 2. Løsningen er blevet godkendt af både Slagelse Kommune og politiet.
Der er indhentet en pris på løsningen, som beløber sig til ca. 40.000 kr. For at kunne gennemføre denne løsning, vil det betyde et ekstraordinært engangsbeløb for hver parcel i grundejerforeningen på 600 kr.
Vi er bevidste om, at Grundejerforeningen Mosevang for ca. 16.000 kr. har fået etableret 3 heller inkl. beplantning, men den løsning nedsætter ikke hastigheden, da man kan køre slalom igennem helleanlægget.
Bestyrelsen anbefaler løsning med bump på Sortspættevej.
Forud for den kommende generalforsamling vil vi derfor gerne have en tilkendegivelse fra medlemmerne i grundejerforeningen om denne løsning har medlemmernes opbakning.
Svar skal sendes til Anne Grethe på mail agphansen@gmail.com senest den 26. maj 2019.
På bestyrelsens vegne
Anne Grethe Hansen
kasserer